Spiser du din egen hjerne?

Du har sikkert hørt udsagnet: “Du bliver god til det du træner”. Forstået på den måde, at du som eksempel bliver god til at stå på hænder, hvis du træner at stå på hænder; Du bliver god til at spille tennis, hvis du træner at spille tennis. Og det er for så vidt korrekt, men rent faktisk er følgende sætning mere korrekt:

“Du bliver god til det du gør”. Det vil sige, at du bliver god til det du gør mest i løbet af dagen. Hvis du sidder ned 8 timer om dagen på arbejdet, træner 1 time om dagen, sidder ned til aftensmad og bagefter foran fjernsynet og derefter går i seng. Hvad tænker du så du bliver god til? Du bliver god til at sidde ned! Den ene times træning, kan ikke opveje den negative effekt din stillesiddende hverdag har bidraget med.

Vores hjerne adapterer til vores bevægelsesmønster. Hjernen er skabt til bevægelse, men hvis vi sætter os ned og kun bruger hjernen til at tænke logisk og kognitivt, mangler vi at stimulere og aktivere en stor del af vores hjerne. På det punkt er hjernen fuldstændig som en muskel: Use it or loose it! Resultatet bliver stille og roligt, at dele af hjernen lukker ned og vi bliver dårligere til at bevæge os, blive usmidige og stive, får dårlig holdning eller måske udvikler skævheder i kroppen, får smerter, bliver svimmel, oplever dårligere balance, får dårligere syn, bliver ofte syge, får stress symptomer, oplever vægtøgning, får autoimmune sygdomme, får neurologiske symptomer, mm.

Som børn var vi nysgerrige og oplevede verden igennem alle vores sanser: Sensorisk (berøring), proprioceptisk (forståelse af hvor du er i rummet), vestibulært (balance og ligevægt, oplevelsen af hvad der er op og ned), Visuelt (syn). Vi legede rundt, slog vejrmøller, kravlede, klatrede i træer, osv. Vi udviklede et rimelig godt 3-D billede af, hvor vores krop var i verden.

Så bliver vi voksne, og her stopper de fleste med at bevæge sig så meget. Vi sætter vi ned foran en computer eller en TV skærm 8-10 timer om dagen, og stimulerer vores sanser mindre og mindre.

Jeg oplever at mange voksne finder det koordinationsmæssigt svært at kravle, at det er svært at holde balancen på et ben med lukkede øjne, at de bliver svimle, hvis de får hovedet nedad, slår vejrmøller eller kolbøtter. Hvilket kan være et tegn på, at nogle af sanserne ikke stimuleres nok i forhold til andre, på grund af for lidt bevægelse eller på grund af tidligere traumer. Med bevægelse mener jeg ikke træning, men almindelig bevægelse i dagligdagen og bevægelse, der aktiverer alle dine sanser.

Et sjovt eksempel er Søpungen, som i larvestadiet har en hjerne og svømmer rundt i havet. På et tidspunkt sætter den sig fast på en sten, og herefter har den ikke brug for sin hjerne til at bevæge sig rundt. Den begynder derfor at æde de dele, som den ikke længere har brug for som stillesiddende skabning: Halen, øjet, rygstreng og sin hjerne!

Så min opfordring er: Rejs dig og bevæg dig, leg, vær nysgerrig, stimuler dine sanser! Rejs dig fra din sten og kræv din hjerne tilbage! 🙂

Hvis du vil følge mig på Facebook kan du finde mig her. Jeg er også på instagram

Hvem er jeg

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Hvem er jeg

copy

Alt det du ikke får i et fitnesscenter. Rikkes træning er alt det du ikke får i et fitnesscenter: frisk luft, rettelser til din teknik, en legende tilgang, og ikke mindst fællesskab. Rikke har en stor viden om, og baserer sin træning på, at vi træner bedst hvis synet og balancen også er med os, hvilket kan give en del aha-oplevelser. Hun er god til at finde alternative øvelser så alle kan være med - og det lykkedes faktisk mig at træne helt indtil 2 dage før en fødsel.

Luise

Frisk luft og kompetent træner Frisk luft, professionelt set-up og gode guidede øvelser. Her får man ikke lov at lave øvelserne forkert eller sløse med noget. Der er ingen tvivl om, at Rikke har styr på det. Meget kompetent og sød instruktør og vidunderligt at det foregår udenfor. Niveauet er højt - men selv som nybegynder kan man være med og uge for uge mærke ændringerne i kroppen.

Signe

Rikkes træning har gjort en kæmpe forskel … Rikkes træning har gjort en kæmpe forskel for mig. Vi træner kun udenfor, og har fokus på krop, styrke, balance og meget mere. Rikke udfordrer og presser os, men altid på en måde hvor vi er trykke. Jeg har nu trænet hos Rikke i 2 år. Uanset vejr, tropper vi op til en sjov og udfordrende træning. Kan virkelig anbefales, hvis du er klar på en ny måde at træne på.

Pernille

Dejlig træning under åben himmel Efter en dag på kontoret er det altid dejligt at komme til kugler i mosen hvor der altid er frisk luft og godt fællesskab. I det hele taget kan det anbefales at træne udendørs – og at holde varmen har aldrig været et problem. Rikke er en sød og super engageret træner som altid er god til at tilpasse øvelserne til de forskellige niveauer og vejrforhold. Jeg kommer altid hjem med en god følelse i kroppen. Ømme muskler efter træning kan forekomme, men altid på den gode måde! :)

Maria Lund

Godt for krop og sjæl! Rikkes træning er den eneste træning, jeg har kunnet vedholde i årevis! Det er især skønt, at det foregår udendørs - selv om vinteren nyder jeg at komme ud og mærke vind og vejr. Det er så godt for sjælen og energiniveauet. Øvelserne er sjove og anderledes, og Rikke er super god til at variere træningen, så det aldrig bliver kedeligt. Vi træner både styrke, puls og balance. Der er fokus på den enkelte og på at øvelserne udføres korrekt fremfor "så mange som muligt, så hurtigt som muligt". Derudover er der en herlig stemning på holdet 😊

Sanne

Du kan gøre det, det er kun dit hoved, der begrænser dig! ... siger Rikke i sin træning. Rikke udfordrer og presser os både i styrke, motorik og balance, og hele kroppen er involveret i hver træning. Niveauet er højt, men der er fokus på den enkelte og at øvelserne udføres korrekt. Rikke er en meget kompetent og engageret træner, som altid forstår at tilpasse øvelserne til de forskellige niveauer. Rikkes træning er virkelig effektiv, den gør mig stærkere og giver mig energi. Jeg mærker hurtigt ændringerne i min krop. Rikke får mine bedste anbefalinger.

Leticia

Rikkes træning er virkelig effektiv! Rikke er en dygtig og engageret træner, der forstår at gøre træningen sjov, men også hård 😊 Rikke får mine bedste anbefalinger...

Mette

Det giver mig energi at komme til træning efter en lang arbejdsdag. Det kan noget at komme ud i alt slags vejr og få brugt kroppen efter en dag på kontoret. Det er tit…

Malene

Efter en dag på kontoret er det altid dejligt at komme til kugler i mosen hvor der altid er frisk luft og godt fællesskab. I det hele taget kan det anbefales at træne udendørs…

Maria