Som opfølgning på næseåndedrættet, har professor og overlæge i øre-næse-hals-kirurgi på Rigshospitalet Christian von Buchwald, skrevet denne artikel i Jyllands Posten om netop dette emne. Du kan læse
den her
I denne blog skal vi se lidt på rytmen af dit åndedræt og fænomenet SKÆRM APNØ.
Vidste du at Skærmapnø er en ting? Det er når du holder vejret i længere tid ad gangen (ubevidst) mens du sidder ved computeren eller med telefonen. Du glemmer simpelthen at trække vejret.
Du oplever måske også at du sidder og spænder i kroppen, når du sidder ved skærmen.
Uregelmæssig vejrtrækning, spænding i kroppen og ophold i vejrtrækning påvirker din sundhed, fordi du fastholder din krop i alarmberedskab.
Åndedrættet styrer alle kropsfunktioner, dvs. hvordan dit hjerte slår, dit blodtryk, at din hjerne fungerer og er den direkte indgang til dit nervesystem.
Dit autonome nervesystem er delt i to:
- Det sympatiske system. Vores frygt-kamp-frys system. Det system der er aktivt, når vi føler os truet.
- Det Parasympatiske system. Vores ro-system. Det system der er aktivt når du restituerer, sover, spiser.
Mobiltelefonen tænder dit frygt system
Hver gang du får en notifikation (enten med lyd, vibration eller det lille røde signal på telefonen) sættes kroppen i alarm beredskab. En notifikation om at der kommet en mail eller en besked, bliver ubevidst opfattet som en trussel for din hjerne. Din hjerne kan ikke skelne mellem en reel fare, som når du er ved at blive kørt ned af en bil, og den fare den oplever ved en notifikation.
Det sympatiske system er vigtigt for at vi kan overleve, men når det er overaktivt og dominant, er din krop i evig alarm beredskab.
På det fysiologiske plan stiger pulsen, blodtrykket stiger og blodet fortykkes, hvilket øger risikoen for blodpropper. Amerikanske undersøgelser viser, at risikoen for stressrelaterede sygdomme som hjerteanfald samt kræft og diabetes stiger, hvis det sympatiske nervesystem dominerer.
Så prøv engang at lægge mærke til hvordan du trækker vejret:
1. Når du sidder og arbejder med PC/tablet/Telefon/TV.
2. Når du skal koncentrere dig/har travlt.
3. Under dine dagligdags aktiviteter.
Åndedrætsrytmen skal gerne være langsom og stabil, med nogenlunde samme antal åndedræt pr. minut.
Hvad kan du selv gøre?
1. Mht. rytmen af dit åndedræt kan du træne den kohærente eller resonante vejrtrækning. Den ser således ud:
Indånding over 5-6 sekunder direkte efterfuldt af en udånding på 5-6 sekunder. Det bliver til ca. 5 åndedræt pr. minut. Vejrtrækningen er selvfølgelig gennem NÆSEN 😉
Denne vejrtrækningsfrekvens og rytme er en velundersøgt metode til at øge blodgennemstrømningen til hjernen, skabe ro og sænke hjertefrekvensen.
Du kan træne den hvor som helst, når som helst og man kan slet ikke se, at du træner! Prøve fx. når du går en tur, når du læser, når du arbejder ved skærmen, laver mad, gør rent, ... you name it. Og mærk den umiddelbare ro.
Måske det kan være svært i starten at forlænge både indånding og udånding. Så træn det siddende til at starte med. Du bliver bedre til det efterhånden, det lover jeg 😃
2. For at få mere ro i løbet af dagen, kan du:
- Sætte din mobil på lydløs, så du undgår alle de "pling" lyde, som din hjerne ubevidst reagerer på. Lyden har ikke kun den virkning på dig, men også alle omkring dig.
- Slå notifikationer fra på alle ikke-vigtige apps.
- Kun tjekke mails/SOME etc. eksempelvis 2 gange om dagen.
- Bruge 20-20-20 reglen: Hver gang du har arbejdet 20 min, holder du 20 sekunders pause hvor du ser på noget der er ca. 20 meter væk.
- Går en tur udenfor i naturen.
- Bevæg dig. Motion løsner op og får dit overaktive system til at slappe af.
God fornøjelse! Lad mig gerne høre om det resonerer hos dig 😃
Kh Rikke 🌸
.JPG)
