Vi har alle prøvet at opleve smerter. Og hvis man har oplevet smerter, ved man også at det har en hæmmende effekt på vores bevægelse. Vi har mindre lyst til at bevæge et led eller område, der gør ondt.
Men hvad er smerte egentlig og hvorfor får man smerter? Det er vigtigt at forstå, at smerte er et signal vi skal lytte til, men ikke altid skal være så bange for.
Der er sket rigtig meget indenfor smerteforskning indenfor de sidste år.
De fleste (og med rette) forbinder smerte med en biomekanisk skade. Når jeg skriver “med rette”, så er det fordi, at det er sådan vi har lært at det hang sammen og fordi det rent logisk giver mening. “Jeg har smerte i højre skulder, ergo er der noget galt med min højre skulder. Den må være gået i stykker!” Det lyder jo logisk. Men hvad hvis jeg fortæller dig, at smerter ikke er lig med skade og at skade ikke er lig med smerte? Har jeg så tabt dig? Tænker du, at det er noget fis?
Hæng på lidt endnu.
Smerte er et output – et aktionssignal til handling. Hvorvidt du oplever smerter er et resultat af dine overbevisninger, tidligere erfaringer, hvordan din hjerne tolker de input, den modtager fra dine receptorer rundt i kroppen, samt input fra dit syn, og dit balancesystem. Hjernen modtager konstant input, når du bevæger dig rundt i verden. Alle disse input bruger hjernen til at vurdere, hvorvidt den situation du er i er sikker. Husk på at hjernen primære opgave er at holde dig i live. Den er ligeglad med hvordan du har det.
Jeg vil gerne fortælle dig en historie fra det virkelige liv. En 29 årig bygningsarbejder trådte på et søm, så han fik sømmet op igennem skoen. Han havde voldsomme smerter og blev kørt på skadestuen. Han kom lynhurtigt til og de trak sømmet ud og tog hans sko af så de kunne tilse skaden. Det vidste sig at sømmet havde ramt lige mellem hans tæer og slet ikke havde ramt hans fod. Det var ingen skade sket, men han oplevede store smerter. Var hans smerter reelle? Ja selvfølgelig. Øjnene så sømmet, der var gået igennem skoen, og hjernen tolkede dette som yderst kritisk og noget han skulle handle på. Hans kollegaers reaktion kan ligeledes have påvirket hvordan hans hjerne oplevede situationen, hvis de har reageret med panik. Hans overbevisning og tidligere erfaringer pegede i samme retning. Der var bare ingen skade!
Hans hjerne tolkede situationen ud fra input fra synet, ud fra tidligere erfaringer og overbevisning.
Ligeledes hvis vi tidligere har haft en skade i et væv. Lad os sige i skulderen. Skaden i vævet heles ret hurtigt. Men området med den tidligere skade er herefter mere sensitiv. Dvs. der skal mindre til at du oplever smerte i området igen. Det betyder igen ikke, at der fortsat er en skade, men at din hjerne gerne vil beskytte området og derfor fremkalder en smerteoplevelse. Du kan sammenligne din hjerne med en bekymret mor! Prebens mor ser sin søn kravle op i et klatretræ. Han falder ned og slår sig. Næste gang Preben kravler op i et klatretræ, vil hun bede ham passe på, ikke kravle så højt op og hun vil stå som en høg og overvåge ham. Det vil hun formentlig blive ved med de næste mange gange, også selvom han faktisk ikke falder ned. Men hun har erfaret, at han kunne komme til skade. I de fleste tilfælde vil hun lære, at han ikke falder ned og hun vil lade ham kravle højt op i klatretræet igen.
Den bekymrede mor kan altså lære og overbevises om, at det ikke er farligt for Preben at klatre op i klatretræet igen. Han er både blevet ældre, klogere og mindre klodset. På det punkt er vores hjerne og nervesystem heldigvis plastisk, dvs. den kan forandre sig. Hjernen og nervesystemet kan genlære, at bevægelse i området ikke er kritisk og derfor kan foregå uden smerte. Du kan derfor gradvist komme tilbage til dit tidligere funktionsniveau.
Hvis man oplever at smerter bliver ved med at komme igen eller bliver mere eller mindre kroniske (dvs. du har haft dem i mere end 3 måneder), kan det være et tegn på at dit nervesystem er blevet oversensitivt i det pågældende område. Dvs. at Prebens mor (din hjerne) stadig står og er bekymret for sin Preben og ikke tillader ham at kravle op i klatretræet. Hun er blevet overbeskyttende.
Din hjerne vurderer ud fra bekymringen og frygten at der er behov for fortsat at beskytte området. Den “overfortolker” situationen og beskytter noget der ikke har behov for beskyttelse længere. I den biomedicinske tilgang til smerte vil man møde en forklaringen på smerten baseret på strukturer i din krop. Eksempelvis forkert holdning, skæv ryg, at det ene ben er længere end det andet, slidgigt, er gået i stykker, er svag, sidder eller står forkert, har diskus prolaps, etc. Og behandling på strukturer er oftest manuel behandling eller operation.
Det er vigtigt at påpege, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved oplevelsen af smerter. Smerterne er der, skade eller ej. Men særligt ved kroniske smerter, hvor nervesystemet er blevet over sensitivt, hjælper det ikke at operere i området. Årsagen til smerterne er din hjernes tolkning af situationen, baseret på de aktuelle input samt tidligere oplevelser og overbevisning. Smerterne er således et output baseret på de nævnte input. Hvis man vil ændre på output, må man ændre på input.
Hvad kan du så gøre hvis du har smerter i et område, hvor du tidligere har haft en skade?
Du kan genlære smertefri bevægelse gennem specifik bevægelse, hvor du bevæger leddene i området i alle de retninger som leddet er beregnet til at kunne bevæge sig i. Det skal udfordres i skæve positioner indenfor smertegrænsen.
Hvis bevægelse er forbundet med stor smerte, kan man tilgå smerten på andre måder, som det vil være for langt at forklare her. Men kort sagt, handler det om at ændre de signaler, som hjernen modtager. Det være sig input fra dit syn, din balance og din kropsforståelse (priprioception) og interoception.
Jeg håber du synes det var informativt og måske gav dig en forståelse og afmystificering af hvorfor man får smerter og hvordan de skal tilgås. Hvis du har spørgsmål eller selv har issues, så er du velkommen til at vende tilbage til mig.
.JPG)
