Du er super fantastisk UPERFEKT!

I går deltog jeg i et FANTASTISK event – Awaresome Event. Et event der startede kl. 9 og varede til kl. 19, kun afbrudt af en frokostpause på 40 min.  Budskabet var kort fortalt: Skønhed er ikke kun noget du klasker på huden, det kommer i høj grad indefra!

Jeg sidder her dagen efter og tænker på i går, med taknemmelighed og kærlighed, for i går kom jeg i kontakt med mange følelser – og det var OK!

Alle foredragsholderne var unikke og stærke i deres budskab – men alt drejede sig om: Du er god nok lige som du er, og du kan selv ændre dit mindset til at blive mere positiv.

Du er god nok som du er, du er perfekt og jeg elsker dig – du skal ikke præstere overfor andre – du er DIG og du er UNIK!!!! Prøv lige at lade den synke ind og sig den højt for dig selv! Måske ikke bare én men 5-6 gange: DU ER GOD NOK, DU ER PERFEKT, JEG ELSKER DIG!

Mens jeg stod der med lukkede øjne iblandt 1.100 smukke mennesker og var til stede lige dér, var tilstede i min krop og skulle tage disse ord ind, fik jeg små mavekramper, som jeg ikke kunne og ikke skulle stoppe. Jeg græd! Stille og roligt trillede tårerne ned af mine kinder. Selv nu hvor jeg skriver dette, kan jeg ikke holde tårerne tilbage. Det er ikke fordi jeg er ked af det, men jeg er overvældet, åben og sårbar!

Jeg visualiserede mig selv som barn. Lille rundkindede Rikke, der rendte rundt på stengårdspladsen og sorterede stenene i farver. Favoritten var de gennemsigtige hvide sten. De røg i en særlig bunke. Lille ubekymrede Rikke, der i timevis kunne sidde der på sin lille buttede mås og sortere sten. Ubekymret fordi intet skulle være perfekt! Jeg skulle ikke præstere, jeg skulle bare lege, lære og sortere sten!

I dag bruger vi store ressourcer på at præstere og levere, at være perfekte. Men lad mig fortælle dig en hemmelighed: Vi er ikke perfekte og vi bliver det aldrig! Hvis vi fortsætter med at jagte perfektheden vil vi fejle! Dermed ikke sagt, at man ikke skal have mål, men det er en illusion at tro, at når man først har nået målet, SÅ bliver man lykkelig. “Når jeg først har tabt 10 kg, SÅ bliver mit liv godt jeg bliver lykkelig!” For det gør du ikke! Til gengæld vil du bruge dit liv på at jagte en illusion og ikke være tilstede i dit liv. Du sidder på passagersædet i din egen bil og lader dig føre rundt af en illusion og en illusion er en virkelig dårlig chauffør! Hvad nu hvis du i stedet kan lære at elske det sted du er lige nu, med de glæder, mennesker, fejl og udfordringer du har, og så nyde den proces du er i gang med på vej mod dit mål?

Hvor forsvinder vores lille barn hen når vi bliver ældre? Glemmer vi ikke at tage det i hånden i vores voksne liv og lege med det, at lytte til det? Barnet forsvinder aldrig, vi glemmer bare at tage vare på det! Skulle vi ikke lytte lidt til barnet, lege med det, kramme det og så være lidt uperfekte alle sammen?

Men hvordan finder vi ind til det barn, som måske har være gemt langt væk i alt for lang tid? Hvis du tænker tilbage på dig selv som barn, hvad elskede du at lave den gang? Hvad elskede du at lege? Hvad kunne give dig kriller i maven og hvad fik dig til at grine? Skriv det ned alt sammen. Brainstorm over emnet og langsomt vil du huske flere og flere episoder fra dig barndom. Måske kan du ikke huske dem første gang, men de kommer, jo flere gange du tager kontakt til dit barn. Når du har fundet nogle af de glædelsesfulde ting fra din barndom, så genbesøg legen! Leg! og vær ligeglad med hvad andre tænker!

Jeg leger f.eks. når jeg slår vejrmøller, vinterbader, bader nøgen, lægger puslespil (det er vel i samme kategori som at sortere sten :-). plukker blomster, lægger mig i græsset og ser op i himmelen.

I mit arbejde hjælper jeg folk med at blive stærkere og træffe sundere valg i deres liv. Men har jeg 100% styr på shittet? Spiser jeg altid perfekt efter bogen, træner jeg præcis som jeg skal, står som skåret i granit med six-pack og baller som Grace Jones og er jeg toptilfreds med min krop? Nej, jeg har ikke markeret six-pack! Jeg spiser også romkugler! Jeg har områder, som jeg ikke er tilfreds med! Det betyder ikke, at jeg ikke er god til mit job, for det er jeg! Men jeg er også bare et menneske.

Jeg vil elske de områder, for ellers er det min illusion, der sidder ved rettet. JEG ER UPERFEKT, så er det sagt! Men jeg gør det bedste jeg kan, og så kan jeg ikke gøre det bedre🙂

Hvem er jeg

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Hvem er jeg

copy

Rikke er en super motiverende træner og jeg har på få uger oplevet at blive mere tonet og opnået mere styrke. Klart en anbefaling værd!

Nora

Super god individuel og holdtræning med fokus på at styrke kroppen. Træning hos Rikke kan absolut anbefales.

Pia

Rikke er en fantastisk træner med et uendeligt arsenal af gode øvelser, altid præcise og hjælpsomme anvisninger og en inspirerende gejst.

Ida

Genial investering i dig selv! God træning, varierende øvelser og programmer. Rikke er god til at udfordre så du bliver stærkere ikke kun fysisk men også mentalt. Og så er det mega hyggeligt og sjovt, selv i minusgrader 👏🏼 kæmpe anbefaling!

Maria

Er mere fit nu end da jeg var ung! Er mere fit i 50'erne, end jeg var i 30'erne. :D Det er klart pga. den træning, som jeg laver sammen med Rikke. Det er super hårdt, og der bliver svedt igennem, men der er også tid til vejrtrækningsøvelser og at skabe flow, de dage hvor energien er lidt mindre. Kan klart anbefale Rikke fra Stærk & Sund M/K som personlig træner!

Nanna

Alt det du ikke får i et fitnesscenter. Rikkes træning er alt det du ikke får i et fitnesscenter: frisk luft, rettelser til din teknik, en legende tilgang, og ikke mindst fællesskab. Rikke har en stor viden om, og baserer sin træning på, at vi træner bedst hvis synet og balancen også er med os, hvilket kan give en del aha-oplevelser. Hun er god til at finde alternative øvelser så alle kan være med - og det lykkedes faktisk mig at træne helt indtil 2 dage før en fødsel.

Luise

Frisk luft og kompetent træner Frisk luft, professionelt set-up og gode guidede øvelser. Her får man ikke lov at lave øvelserne forkert eller sløse med noget. Der er ingen tvivl om, at Rikke har styr på det. Meget kompetent og sød instruktør og vidunderligt at det foregår udenfor. Niveauet er højt - men selv som nybegynder kan man være med og uge for uge mærke ændringerne i kroppen.

Signe

Rikkes træning har gjort en kæmpe forskel … Rikkes træning har gjort en kæmpe forskel for mig. Vi træner kun udenfor, og har fokus på krop, styrke, balance og meget mere. Rikke udfordrer og presser os, men altid på en måde hvor vi er trykke. Jeg har nu trænet hos Rikke i 2 år. Uanset vejr, tropper vi op til en sjov og udfordrende træning. Kan virkelig anbefales, hvis du er klar på en ny måde at træne på.

Pernille

Rikkes træning er virkelig effektiv! Rikke er en dygtig og engageret træner, der forstår at gøre træningen sjov, men også hård 😊 Rikke får mine bedste anbefalinger...

Mette