Foredrag

Kender du DIN trusselsspand?

Det er individuelt, hvordan vi oplever stress og hvor meget belastning, vi skal udsættes for før vi oplever, at vi får symptomer på stress. For at forstå hvorfor det kan gå galt og hvorfor “hjernen kan brænde sammen”, skal man se på hvilket fantastisk arbejde vores hjerne udfører hele tiden, hver dag, hvert sekund!

Vores hjerne håndterer mere end 400.000.000.000 signaler fra vores krop gennem nervesystemet i sekundet! Heraf er det kun ca. 40 pr. sekund, der når vores bevidsthed og ca. 7 pr. sekund, der bliver til kognitive tanker/handlinger!

Alle signaler fra hele kroppen sendes via nervesystemet til hjernen. Her foretager den en vurdering af signalerne: Hvad betyder de og hvad skal der ske. Herefter kreerer den et output. I denne proces vil hjernen hele tiden forsøge at forudsige hvad der skal til at ske, ud fra en beskyttelses betragtning. ER DET SIKKERT? Hjernens fornemmeste opgave er jo at holde os i live!

Nu bliver det lidt nørdet. Hvis kvaliteten af de input hjernen modtager ikke er gode eller hjernen ikke er i stand til at integrere dem, har den svært ved at forudsige situationen og vil reagere ved at beskytte dig.

Trusselsspand

Lad mig illustreres det med et billede. Forestil dig en spand. Spanden har et vist volumen, som vil flyde over, hvis vi putter for meget i den. 

Input

Vores trusselsspand skal ses som den samlede systemiske belastning. Vi kan have mange ting, der belaster os, såsom dårlig næring, dehydrering, mangel på restitution/søvn, kompromitteret synsevne, kompromitteret balanceevne, utilstrækkelig proprioception (kropskort, din hjernes evne til at fornemme positioner og bevægelser af dine forskellige kropsdele), bevægelsesmønster, sociale forhold, træning (for lidt/for meget/for udfordrende/for let), arbejdspres, osv. Og det er helt normalt.

Hos nogle er spanden meget rummelig, hos andre er den mindre. Det afhænger også af tidligere erfaringer og belastninger!

Jo flere belastninger du har der fylder i din spand, jo mindre bliver din buffer i din spand – jo hurtigere vil den løbe over.

Output

Når spanden er fyldes op, når den på et tidspunkt aftapningshanen – den lille ventil, inden det store overløb. Her får vi symptomer, som hjernen skaber for at beskytte os: Smerter (migræne, hovedpine, mm), kvalme, træthed, trykken for ørene, koncentrations- og hukommelsesbesvær, sygdom, at føle sig udkørt og uden energi, apati, søvnproblemer, ændret apetit, tics, indre uro, tristhed, irritation og vrede, mm. Listen med symptomer er lang, og forskellig fra person til person. Aftapningshanen er vores signal, til at reagere INDEN vi ender i kollaps.

Desværre er det langt fra alle, der tolker de nævnte symptomer som tegn på overbelastning. Og det er endnu færre der handler på dem. Hvis vi har lidt af hovedpine længe, så opfatter vi det som vores nye virkelighed og normalitet. At vi åbenbart bare er sådan én, der ofte har hovedpine! Hovedpine er IKKE en normal tilstand. Det er et signal fra din krop om en ubalance. Den bedste måde at behandle hovedpinen er at finde ud af, hvad der er årsag til hovedpinen fremfor  at bedøve signalet med smertestillende piller. Det er som at tisse i bukserne og gå ud i frostvejr!

Dermed ikke sagt at man ikke skal tage smertestillende, for de har bestemt sin berettigelse i nogle situationer. Min pointe er blot, at man i rigtig mange tilfælde kan behandle smerte samt de andre nævnte input, ved at forstå hvordan hjerne og nervesystem virker.

Samlet systemisk belastning

Det korte af det lange er, at det den samlede systemiske belastning, der afgør om vi oplever at blive stressede! Og det er derfor vigtigt at kende sig selv, sin egen krops signaler og sine egne grænser. Når vi har opnået denne erkendelse, er vi nået et langt stykke for at kunne handle forebyggende.

Stop ulykken!

Hvis der er helt åbenlyse forhold på arbejdet eller i hjemmet, der fylder meget i din spand, så få taget hånd om problemet. Det løser helt sikkert ikke sig selv, det bliver heller ikke nemmere at løse i morgen og du får det ikke bedre af at vente!

Start behandlingen!

Herefter er der forskellige strategier vi kan arbejde med i hverdagen, der kan få vores nervesystem til at slappe og overbevise vores hjerne om, at der IKKE er fare på færde og at vi er i sikkerhed. Vi fylder således færre stressorer i vores spand! Vi kan mindske vores oplevelse af overbelastning, gøre vores trusselspand mere rummelig og opnå et bedre velfindende. Oplevelsen af at stå ved sig selv og selv at kunne tage aktion virker i sig selv stresssænkende.

Det er nogle af disse redskaber jeg snakker om i mine foredrag. Jeg giver dig effektive værktøjer til at få mere ro på din i sin hverdag, så du performer bedre, både på jobbet og på hjemmefronten.

Ligesom du skal sørge for at tage din egen iltmaske på FØR du hjælper andre, skal du også sørge for at din egen trivsel, før du kan øse ud til andre!

[image src=”689″ alt=”” href=”” title=”” info_content=”” lightbox_caption=”” id=””][counter num_start=”0″ num_end=”12″ num_speed=”1500″ num_prefix=”” num_suffix=”%” text_above=”Så mange oplever symptomer på alvorlig stress hver dag” text_below=”Og det hæmmer deres produktivitet” id=””][skill_bar heading=”Føler sig trætte og udmattede efter en typisk arbejdsdag” percent=”64%” bar_text=”64%” id=””][skill_bar heading=”Lider af alvorlig stress” percent=”7%” bar_text=”7%” id=””][skill_bar heading=”Risikerer at miste deres job efter at blive syg af stress” percent=”20%” bar_text=”20%” id=””][skill_bar heading=”Depression og angstanfald der skyldes ubehandlet stress” percent=”50%” bar_text=”50%” id=””][skill_bar heading=”Er ikke udhvilede om morgenen” percent=”68%” bar_text=”68%” id=””][skill_bar heading=”Det koster 1,5 million ekstra fraværsdage pga. sygdom om året pga. stress” percent=”100%” bar_text=”1.500.000 DKK” id=””]