Du har sikkert hørt udsagnet: “Du bliver god til det du træner”. Forstået på den måde, at du som eksempel bliver god til at stå på hænder, hvis du træner at stå på hænder; Du bliver god til at spille tennis, hvis du træner at spille tennis. Og det er for så vidt korrekt, men rent faktisk er følgende sætning mere korrekt:

“Du bliver god til det du gør”. Det vil sige, at du bliver god til det du gør mest i løbet af dagen. Hvis du sidder ned 8 timer om dagen på arbejdet, træner 1 time om dagen, sidder ned til aftensmad og bagefter foran fjernsynet og derefter går i seng. Hvad tænker du så du bliver god til? Du bliver god til at sidde ned! Den ene times træning, kan ikke opveje den negative effekt din stillesiddende hverdag har bidraget med.

Vores hjerne adapterer til vores bevægelsesmønster. Hjernen er skabt til bevægelse, men hvis vi sætter os ned og kun bruger hjernen til at tænke logisk og kognitivt, mangler vi at stimulere og aktivere en stor del af vores hjerne. På det punkt er hjernen fuldstændig som en muskel: Use it or loose it! Resultatet bliver stille og roligt, at dele af hjernen lukker ned og vi bliver dårligere til at bevæge os, blive usmidige og stive, får dårlig holdning eller måske udvikler skævheder i kroppen, får smerter, bliver svimmel, oplever dårligere balance, får dårligere syn, bliver ofte syge, får stress symptomer, oplever vægtøgning, får autoimmune sygdomme, får neurologiske symptomer, mm.

Som børn var vi nysgerrige og oplevede verden igennem alle vores sanser: Sensorisk (berøring), proprioceptisk (forståelse af hvor du er i rummet), vestibulært (balance og ligevægt, oplevelsen af hvad der er op og ned), Visuelt (syn). Vi legede rundt, slog vejrmøller, kravlede, klatrede i træer, osv. Vi udviklede et rimelig godt 3-D billede af, hvor vores krop var i verden.

Så bliver vi voksne, og her stopper de fleste med at bevæge sig så meget. Vi sætter vi ned foran en computer eller en TV skærm 8-10 timer om dagen, og stimulerer vores sanser mindre og mindre.

Jeg oplever at mange voksne finder det koordinationsmæssigt svært at kravle, at det er svært at holde balancen på et ben med lukkede øjne, at de bliver svimle, hvis de får hovedet nedad, slår vejrmøller eller kolbøtter. Hvilket kan være et tegn på, at nogle af sanserne ikke stimuleres nok i forhold til andre, på grund af for lidt bevægelse eller på grund af tidligere traumer. Med bevægelse mener jeg ikke træning, men almindelig bevægelse i dagligdagen og bevægelse, der aktiverer alle dine sanser.

Et sjovt eksempel er Søpungen, som i larvestadiet har en hjerne og svømmer rundt i havet. På et tidspunkt sætter den sig fast på en sten, og herefter har den ikke brug for sin hjerne til at bevæge sig rundt. Den begynder derfor at æde de dele, som den ikke længere har brug for som stillesiddende skabning: Halen, øjet, rygstreng og sin hjerne!

Så min opfordring er: Rejs dig og bevæg dig, leg, vær nysgerrig, stimuler dine sanser! Rejs dig fra din sten og kræv din hjerne tilbage! 🙂

Hvis du vil følge mig på Facebook kan du finde mig her. Jeg er også på instagram