Jeg nærmer mig de 50 og ønskede at styrke min krop og få en bedre holdning. Mit arbejdsliv er ret intenst og jeg vælger ofte at slappe totalt af på sofaen, når jeg har fri, frem for at koble af for eksempel med en løbetur eller en tur til træningscentret. For at få ‘taget mig sammen’ valgte jeg at opsøge Rikke som personlig træner.
Rikkes faglighed skinner igennem hver eneste gang, vi træner sammen. Hun forklare sammenhæng mellem krop og sind. Hvis jeg ikke lige kan greje øvelserne, forklare hun, hvad jeg skal fokuserer på og hvorfor. Hver træning er en ny sammensætning af øvelser, inklusiv stimulering af balancen. Rikke er ikke en militant træner, der råber ad mig for at pace mig. Rikke driver mig videre ved at være klar, kontant og forklarende – alt imens sveden driver af mig og jeg opbygger muskler, jeg ikke anede jeg havde!
Der har været gange, hvor jeg er kommet hos Rikke stresset og uoplagt. Jeg er sikker på, at Rikke har haft planer for dagens træning, men hun er hurtig til at ændre programmet ud fra dagsformen, så der er fokus på vejtrækning, fokusering på kroppen og afstresning.
Nu har jeg trænet i 6 måneder og nyder at se ændringerne i min krop rent æstetisk såvel som den styrke, jeg har opbygget. Jeg er blevet bedre til at koble fra og holde fokus på træningen – få et afbræk fra myldret af tanker om mit arbejde. Så alt i alt er jeg rigtig glad for min nye balance i krop og sind.