< meta name="facebook-domain-verification" content="dgod8mkesh1blw933azs20pf44iz4" />
No Widgets found in the Sidebar

“Jeg startede med Rikke et halvt år efter jeg fik mit tredje barn.
Jeg var på det tidspunkt blevet temmeligt ked af min krop. Dels fordi jeg havde taget en del kilo på under graviditeten som ikke ville slippe igen, men især fordi jeg stod med en “træt” krop som ikke samarbejdede med sig selv.
Jeg havde ofte ondt i nakken og jeg var bange for at falde, for jeg var bange for at kroppen ikke kunne tage fra.
Inden jeg fik børn løb jeg en del og jeg havde en følelse af at være en spændt fjeder, der blev skudt af når jeg løb.
Allerede efter min første graviditet var det at løbe ikke helt det samme som før -den spændte fjeder blevet lidt løs, og efter tredje graviditet følte jeg mig mere som en sæk kartofler når jeg løb.

Rikke kommer og træner med mig fast én gang  i ugen og vi har nu trænet i ca. 8 måneder.
Allerede efter ca. 3 måneder oplevede jeg markante forbedringer hvor jeg blandt andet blev stærkere i hele kroppen.
Jeg kan på nuværende tidspunkt træne med en kettlebell på 12 kg. En Kettlebell på 8 kg føles næsten let som en fjer, og jeg har fuld kontrol over i den i mine øvelser.
Smerterne i nakken er aftaget betydeligt og jeg har i denne barsel ikke haft brug for at gå til kiropraktor, hvilket jeg ellers gjorde under mine to andre barsler.
Jeg er ikke i samme grad bange for at falde og jeg står med krop, som jeg stoler på og som samarbejder med sig selv.
Jeg har også været ude og løbe igen, og løbet er mere spændstigt nu. Jeg kan mærke at kroppen vil komme tilbage i en stærk løbeform igen.

Jeg kan klart anbefale Rikke. Hun er både behagelig og målrettet. Hun er god til at lytte og spørge ind til de behov jeg har, og hun er god til at presse mig så jeg lige får taget et sæt mere.
Derudover går Rikke så meget op i at jeg får trænet, at hun gladeligt tager min baby mens jeg færdiggør mine øvelser under vores ugentlige træning?. “