Hvordan er din pause hygiejne?

Rikke Strange-Hansen Firma Træning, Livsstil Leave a Comment

Jeg har tidligere skrevet en blog omkring Søpungen og hvordan den spiser sin hjerne. Og hvordan du risikerer at gøre det samme, hvis du har en meget stillesiddende hverdag. Du kan læse om Søpungen her.

I denne blog vil jeg slå et slag for pauser! Pauser i løbet af din arbejdsdag, hvor din hjerne får et frikvarter. Tro mig, det har mange positive effekter!

De fleste af vores vågne timer, tilbringer vi på vores arbejdsplads og for rigtig mange betyder det stillesiddende arbejde.

Timer hvor vi bruger vores hjerne til at løse mere eller mindre komplekse kognitive opgaver. Så det er ikke fordi vore hjerne ikke er på arbejde. Det er den, og den er sikkert også lidt på overarbejde, ensidigt arbejde kan man tilføje. Vi sidder ligeså stille og spiser af vores hjerne, ligesom Søpungen!

Vores hjerne har brug for små pauser i løbet af dagen, bl.a. for at lagre det den har lært, for at restituere og for at få nye kreative idéer. Du kender det sikkert godt: Du har siddet og bøvlet med et problem, og idet du bevæger dig væk fra din arbejdsplads og ud på toilettet eller til kaffemaskinen, så popper løsningen på problemet op!

Pauser har en mærkbar effekt på din effektivitet, koncentration, humør, kreativitet og indlæring og reducerer din træthed i løbet af dagen. Pausen behøver ikke at være mere end 3-5 min hver time. Det vigtigste er, at hjernen får en pause fra det du har siddet og arbejdet med. At tjekke mails, sociale medier mm. på telefonen er ikke en pause, by the way!

  • En regelmæssig pause på 2 min, kan øge din effektivitet med mere end 10 %
  • Mikropauser på mellem 30 sek. og 5 min. kan øge dit fokus med 15%
  • 15. sek. pause hvert 10. min. kan reducere din træthed med op til 50 %
  • En powernap på 20 min. øger humør, kreativitet, indlæring og hukommelse.

Vidste du i øvrigt, at du bruger 10% mindre af din hjernekapacitet, når du sidder ned i forhold til at stå op?

Pauser
Kombineres pausen med fysisk bevægelse, vil din hjerne og krop takke dig Big Time!

  • Gåture uden for (Bonus: dagslys og frisk luft og netværk med dine kollegaer)
  • En tur på trapper, hvis der er sådan nogle på arbejdspladsen (Bonus: styrke i baller, lår og hjerte)
  • Pausegymnastik/-bevægelse (Bonus: sjov aktivitet med kollegaer)
  • Lege, Sang, Dans (Bonus: at grine med kollegaerne udløser lykkehormoner)
  • Glo ud i luften! (Bonus: Nulstil hjernen)
  • Meditation, vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser (Træn dit nærvær og din tilstedeværelse i nuet)
  • Balanceøvelser (Træner din hjerne og stabiliserende muskler og kræver din fulde opmærksomhed)

Kun fantasien sætter grænser 🙂

Udfordring/kunsten
Jeg ved godt, at det kan virke som en udfordring at tage sig tid til pauser, når man har travlt. Men når din træthed reduceres, din effektivitet, kreativitet, hukommelse, indlæring og humør øges, så er spørgsmålet om du har tid til at lade være!

“Det skal vi da have på min arbejdsplads”!
Jeg hjælper arbejdspladser med stress reduktion gennem intelligent bevægelse, nerveflow og hjernetræning. Jeg holder endvidere foredrag om hvordan du selv kan blive bedre til at klare en presset hverdag samt om stressfri bevægelse. Kontakt mig her, og hør hvordan jeg kan hjælpe dig og/eller dine medarbejdere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.