Corona krop, corona kilo, tech neck og historien om søpungen, der spiste sin egen hjerne

Hvordan corona krisen er blevet til så meget mere end virus og nedlukkede butikker.

Der er helt klar nye ord der finder vej til retskrivningsordbogen i år: Corona krop, corona kilo, social distancing, tech neck (det er måske ikke kun relateret til 2020), m.fl.

Hvis du også er en af dem, der har flyttet arbejdspladsen hjem, ikke har noget arbejde, eller bruger løs af flex og ferie, så oplever du formentlig at du går glip af en del hverdagsaktivitet. Den daglige cykeltur til arbejde/skole, rejse sig fra stolen for at hente te/kaffe/vand, for at gå hen til en kollegas skrivebord, for at gå i kantinen, for at hente børnene i institutionen, for at træne i fitness centeret, for at gå ud og mødes med vennerne, etc. etc. Formentlig er din arbejdsplads derhjemme ikke indrettet med hæve/sænke bord og en kontor stol, der passer til dig.

Din hverdag er formentlig blevet mere stillesiddende. Det har desværre konsekvenser for vores krop er ikke skabt til at sidde ned så længe ad gangen.

Dette sker i din krop, når du sidder meget ned:

  • Kredsløbet svækkes. Og dermed tilførslen af ilt til dine celler og hjerne
  • Øget fedt særligt omkring de indre organer – hvilket påvirker dine hormoner. Det kan sætte gang i en øget inflammation, hvilket øger risikoen for sygdomme, herunder kræft.
  • Din appetitregulering påvirkes, så du ofte indtager flere kalorier end du forbrænder. Mange har også en tendens til at spise på kedsomhed og vane. F.eks. når man har siddet or arbejdet længe ved computeren, får man lyst til at snacke – fordi man keder sig. Og foran TV´et fordi man har vænnet sig til at man skal hygge og at det involverer noget spiseligt. Også selvom man lige har spist og ikke er sulten. Dermed indtager man blot ekstra kalorier.
  • Inaktive muskler forbrænder mindre, så din forbrænding forringes. Din insulinfølsomhed forringes
  • Dit blodsukkerniveau stiger og dit kolesterol (den skadelige LDL) øges i blodet.

Corona krop og corona kilo henviser til den øgede inaktivitet og øgede indtag af mad/snacks/mellem måltider. I en situation hvor vi føler os i en undtagelsestilstand og hvor vores hverdag er vendt på hovedet. Hvor hverdagen pludselig betyder, at man skal være lærer, forældre, lønmodtager, kok, rengøringskone/-mand, ægtefælle. Eller man er overladt til sig selv og føler sig alene om sine frustrationer. Det kan være overvældende, hvilket kan medføre at man får de her tilladende tanker: Jeg må godt spise en XXX eller tage et glas YYY for det har virkelig været en hård dag. Man begynder at spise for at dulme eller for at få energi (stimulanser som vin, kaffe, sukker, etc.). Kommer  stimulanserne oveni de almindelig måltider og nedsat aktivitetsniveau, så er regnstykket et overskud på energibalancen. For folk med spiseforstyrrelser, kan dette være en ekstra udfordrende tid, som måske kan kræve professionel assistance.

TV´et er en rigtig “sidde-fælde”. Her kan man virkelig få brændt mange sidde timer af, uden man tænker over det.

Men det gode er, at selvom du er bundet til dit hjem i denne tid, så er der en masse små fif, som du kan indføre i din hverdag.

  • Indret din arbejdspladsgodt, så du ikke sidder og hænger. Find evt. en måde hvorpå du kan stå op og arbejde. Køkkenbordet kan evt. bruges med et par tykke bøger under computeren. Jeg har også set eksempler på folk der har brugt strygebrættet som bord.
  • Hold pauser ofte. Rejs dig op hver time. Dvs. hvis du sidder meget ned, så sæt et ur, så du hver time rejser dig op og sørger for at bevæge dig. Det kan være hop på stedet, høje knæ, kravle øvelser, arm strækkere, squats, hulla hop ring, eller at gå rundt udenfor i 5 min. Hjernen elsker at blive aktiveret gennem aktivitet. Det skærper din kreativitet, hukommelse, dit energiniveau og produktivitet. Pauserne behøver ikke være mere end 3-5 min lange
  • Gå ned og køb ind. Vælg evt. et supermarked der ligger længere væk.
  • Hvis du tager bus, så hop af en station før. Parker din bil længere væk, etc.
  • Gør det til en vane at stå op når du taler i telefon.
  • TV´et er en rigtig “sidde-fælde”. Her kan man virkelig få brændt mange sidde timer af, uden man tænker over det. Brug tiden om aftenen foran TV´et til at lave strækøvelser, læg vasketøj sammen, lav lidt styrkeøvelser, rejs dig op i hver reklame pause og gør noget aktivt. Alternativt, sluk for det og lav noget nærværende med din familie J
  • Deltag aktivt i dine børns leg eller aktiver dem til at deltage i dine træningsrutiner, så det er noget i gør sammen.

Jeg vil komme med en lille anekdote, som jeg tidligere har skrevet en blog om.

Du har sikkert hørt udsagnet: “Du bliver god til det du træner”. Forstået på den måde, at du som eksempel bliver god til at stå på hænder, hvis du træner at stå på hænder; Du bliver god til at spille tennis, hvis du træner at spille tennis. Og det er for så vidt korrekt, men rent faktisk er følgende sætning mere korrekt:

“Du bliver god til det du gør”. Det vil sige, at du bliver god til det du gør mest i løbet af dagen. Hvis du sidder ned 8 timer om dagen på arbejdet, træner 1 time om dagen, sidder ned til aftensmad og bagefter foran fjernsynet og derefter går i seng. Hvad tænker du så du bliver god til? Du bliver god til at sidde ned! Den ene times træning, kan ikke opveje den negative effekt din stillesiddende hverdag har bidraget med.

Vores hjerne adapterer til vores bevægelsesmønster. Hjernen er skabt til bevægelse, men hvis vi sætter os ned og kun bruger hjernen til at tænke logisk og kognitivt, mangler vi at stimulere og aktivere en stor del af vores hjerne. På det punkt er hjernen fuldstændig som en muskel: Use it or loose it! Resultatet bliver stille og roligt, at dele af hjernen lukker ned og vi bliver dårligere til at bevæge os, blive usmidige og stive, får dårlig holdning eller måske udvikler skævheder i kroppen, får smerter, bliver svimmel, oplever dårligere balance, får dårligere syn, bliver ofte syge, får stress symptomer, oplever vægtøgning, får autoimmune sygdomme, får neurologiske symptomer, mm.

Som børn var vi nysgerrige og oplevede verden igennem alle vores sanser: Sensorisk (berøring), proprioceptisk (forståelse af hvor du er i rummet), vestibulært (balance og ligevægt, oplevelsen af hvad der er op og ned), Visuelt (syn). Vi legede rundt, slog vejrmøller, kravlede, klatrede i træer, osv. Vi udviklede et rimelig godt 3-D billede af, hvor vores krop var i verden.

Så bliver vi voksne, og her stopper de fleste med at bevæge sig så meget. Vi sætter vi ned foran en computer eller en TV skærm 8-10 timer om dagen, og stimulerer vores sanser mindre og mindre.

Jeg oplever at mange voksne finder det koordinationsmæssigt svært at kravle, at det er svært at holde balancen på et ben med lukkede øjne, at de bliver svimle, hvis de får hovedet nedad, slår vejrmøller eller kolbøtter. Hvilket kan være et tegn på, at nogle af sanserne ikke stimuleres nok i forhold til andre, på grund af for lidt bevægelse eller på grund af tidligere traumer. Med bevægelse mener jeg ikke træning, men almindelig bevægelse i dagligdagen og bevægelse, der aktiverer alle dine sanser.

Et sjovt eksempel er Søpungen, som i larvestadiet har en hjerne og svømmer rundt i havet. På et tidspunkt sætter den sig fast på en sten, og herefter har den ikke brug for sin hjerne til at bevæge sig rundt. Den begynder derfor at æde de dele, som den ikke længere har brug for som stillesiddende skabning: Halen, øjet, rygstreng og sin hjerne!

Så min opfordring er: Rejs dig og bevæg dig, leg, vær nysgerrig, stimuler dine sanser! Rejs dig fra din sten og kræv din hjerne tilbage! 🙂

Må jeg hjælpe dig?

Hvis du vil have små vitaminindsprøjtninger i form af daglige træningsvideoer tilsendt fra mig (15 min. træning), så laver jeg lige nu et sådant forløb. Det varer indtil d. 13. april, men du har adgang til videoerne længe derefter. Så du kan sagtens nå at være med 🙂

Læs mere her eller kontakt mig her

Hvis du vil have personlig træning, så laver jeg også on-line personlig træning. Træning som tager udgangspunkt i hvad det er DU ønsker, hvilke forhold du kan træne under, hvad dine udfordringer og dine mål. Kontakt mig her


Hvem er jeg

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Hvem er jeg

copy

Alt det du ikke får i et fitnesscenter. Rikkes træning er alt det du ikke får i et fitnesscenter: frisk luft, rettelser til din teknik, en legende tilgang, og ikke mindst fællesskab. Rikke har en stor viden om, og baserer sin træning på, at vi træner bedst hvis synet og balancen også er med os, hvilket kan give en del aha-oplevelser. Hun er god til at finde alternative øvelser så alle kan være med - og det lykkedes faktisk mig at træne helt indtil 2 dage før en fødsel.

Luise

Frisk luft og kompetent træner Frisk luft, professionelt set-up og gode guidede øvelser. Her får man ikke lov at lave øvelserne forkert eller sløse med noget. Der er ingen tvivl om, at Rikke har styr på det. Meget kompetent og sød instruktør og vidunderligt at det foregår udenfor. Niveauet er højt - men selv som nybegynder kan man være med og uge for uge mærke ændringerne i kroppen.

Signe

Rikkes træning har gjort en kæmpe forskel … Rikkes træning har gjort en kæmpe forskel for mig. Vi træner kun udenfor, og har fokus på krop, styrke, balance og meget mere. Rikke udfordrer og presser os, men altid på en måde hvor vi er trykke. Jeg har nu trænet hos Rikke i 2 år. Uanset vejr, tropper vi op til en sjov og udfordrende træning. Kan virkelig anbefales, hvis du er klar på en ny måde at træne på.

Pernille

Dejlig træning under åben himmel Efter en dag på kontoret er det altid dejligt at komme til kugler i mosen hvor der altid er frisk luft og godt fællesskab. I det hele taget kan det anbefales at træne udendørs – og at holde varmen har aldrig været et problem. Rikke er en sød og super engageret træner som altid er god til at tilpasse øvelserne til de forskellige niveauer og vejrforhold. Jeg kommer altid hjem med en god følelse i kroppen. Ømme muskler efter træning kan forekomme, men altid på den gode måde! :)

Maria Lund

Godt for krop og sjæl! Rikkes træning er den eneste træning, jeg har kunnet vedholde i årevis! Det er især skønt, at det foregår udendørs - selv om vinteren nyder jeg at komme ud og mærke vind og vejr. Det er så godt for sjælen og energiniveauet. Øvelserne er sjove og anderledes, og Rikke er super god til at variere træningen, så det aldrig bliver kedeligt. Vi træner både styrke, puls og balance. Der er fokus på den enkelte og på at øvelserne udføres korrekt fremfor "så mange som muligt, så hurtigt som muligt". Derudover er der en herlig stemning på holdet 😊

Sanne

Du kan gøre det, det er kun dit hoved, der begrænser dig! ... siger Rikke i sin træning. Rikke udfordrer og presser os både i styrke, motorik og balance, og hele kroppen er involveret i hver træning. Niveauet er højt, men der er fokus på den enkelte og at øvelserne udføres korrekt. Rikke er en meget kompetent og engageret træner, som altid forstår at tilpasse øvelserne til de forskellige niveauer. Rikkes træning er virkelig effektiv, den gør mig stærkere og giver mig energi. Jeg mærker hurtigt ændringerne i min krop. Rikke får mine bedste anbefalinger.

Leticia

Rikkes træning er virkelig effektiv! Rikke er en dygtig og engageret træner, der forstår at gøre træningen sjov, men også hård 😊 Rikke får mine bedste anbefalinger...

Mette

Det giver mig energi at komme til træning efter en lang arbejdsdag. Det kan noget at komme ud i alt slags vejr og få brugt kroppen efter en dag på kontoret. Det er tit…

Malene

Efter en dag på kontoret er det altid dejligt at komme til kugler i mosen hvor der altid er frisk luft og godt fællesskab. I det hele taget kan det anbefales at træne udendørs…

Maria